Du er her: 

Menighedsrådsvalg tirsdag den 15. sept

Vil du bestemme, hvad din kirke kan?

Danmarks mest lokal demokrati.

Menighedsrådet arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke, og på at fremme fællesskab i lokalsamfundet.
Vil du være en del af Hvidovre Kirkes ledelse? Så stil op til menighedsrådsvalget 2020.

Kort om menighedsrådsvalget.

I 2020 skal der være valg til menighedsrådene rundt omkring i landet. Til menighedsrådsvalget vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. Sæt allerede kryds i kalenderen nu, så du kan være med til at sætte dit præg på Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådet.

Valg den 15. september.

Ved at møde op til valgforsamling 15. september 2020, er du med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn. Det er du, ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater eller ved selv at stille op som kandidat. På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne og efterfølgende er der mulighed for debat.
Valget af menighedsrådene foregår ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Vi overholder naturligvis gældende regler for samvær under coronakrisen.

Del dette: