Du er her: 

Vil du bestemme, hvad din kirke kan? Der er valg til menighedsrådet!

Danmarks mest lokal demokrati.

Menighedsrådet arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke, og på at fremme fællesskab i lokalsamfundet.
Vil du være en del af Hvidovre Kirkes ledelse? Så stil op til menighedsrådsvalget 2020.

Kort om menighedsrådsvalget.

I 2020 skal der være valg til menighedsrådene rundt omkring i landet. Til menighedsrådsvalget vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. Sæt allerede kryds i kalenderen nu, så du kan være med til at sætte dit præg på Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådet.

Orienteringsmøde den 11. august.

Hvis du vil vide noget om hvordan menighedsrådet arbejder, hvilke aktiviteter de arrangerer og hvordan du kan stille op til menighedsrådsvalget, kan du møde op til det offentlige orienteringsmøde tirsdag den 11. august 2020 kl. 19.00. På dette møde vil dit lokale menighedsråd fortælle om, hvad de har lavet i de forløbne fire år. Derudover vil du høre om menighedsrådets kommende opgaver, hvor mange kandidater, der skal vælges til menighedsrådet og datoer og regler for valgforsamlingen, hvor det nye menighedsråd skal vælges.

Valg den 15. september.

Ved at møde op til valgforsamling 15. september 2020, er du med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn. Det er du, ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater eller ved selv at stille op som kandidat. På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne og efterfølgende er der mulighed for debat.
Valget af menighedsrådene foregår ved skriftlig afstemning mellem kandidaterne og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

Vi overholder naturligvis gældende regler for samvær under coronakrisen.

Del dette: