Dåb

Hvis du ønsker at få dit barn døbt i Hvidovre Kirke, skal du ringe til kordegnen og aftale dåbsdatoen. Du kan først blive skrevet op til barnedåb, når barnet er født. Normalt finder dåben sted ved højmessen søndag kl. 10:00 undtagen den første søndag i måneden. Du bedes ringe til kirkekontoret for at høre, hvornår der er dåbslørdag.

Når der er aftalt en dato med kordegnen for barnets dåb, vil du derefter modtage en skriftlig bekræftelse samt en navne- og fadderformular, der skal returneres til kirkekontoret.

Der skal være mindst to faddere, og der må ikke være mere end seks. Den fadder, der bærer barnet, benævnes gudmor/gudfar og tæller med i antallet af faddere. For at være fadder skal man være døbt i den kristne tro, og man skal mindst være i konfirmationsalderen.

Man forpligter sig ikke juridisk til noget ved at være fadder. Man forpligter sig derimod moralsk til at deltage i dåbsbarnets oplæring i den kristne tro.

Dåbshandling er forbeholdt borgere, der bor i Hvidovre Sogn - oversigter over gader i Hvidovre sogn. Hvis man ikke bor i sognet, giver en særlig tilknytning til Hvidovre Kirke ret til en kirkelig handling.
Ved særlig tilknytning skal blandt andet forstås:
-  at man tidligere har boet i sognet
-  at man har nære pårørende, der bor i sognet
-  at man tidligere har haft en kirkelig handling i Hvidovre Kirke

Voksendåb

Hvis du er i konfirmationsalderen eller voksen og vil døbes, skal du også ringe til kordegnen og aftale en dåbsdato. Kordegnen skal have oplysning om to vidner/faddere. Derefter skal du have en samtale med præsten, før du kan blive døbt.

 

 

Kalender

10apr kl. 10:00

Langfredag v. Jacob Kleofas

10apr kl. 10:00
12apr kl. 10:00

Påskedag v. Inge-Hanne Broström

12apr kl. 10:00
13apr kl. 10:00

2. påskedag v. Jacob Kleofas

13apr kl. 10:00
19apr kl. 10:00

1. søndag efter påske v. Eva K. Østerlid

19apr kl. 10:00
19apr kl. 11:00

Kirkefrokost

19apr kl. 11:00
25apr kl. 10:00

Konfirmation v. Jacob Kleofas

25apr kl. 10:00
Viser 13 til 18 af 20
Første Forrige 1-6 7-12 13-18 19-20 Næste Sidste


Hvad skal barnet hedde:
Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født. Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.