Du er her: 
mandag03feb2020

Lærde kvinder

mandag03feb2020 kl. 13:30 - 15:30

- At se med sjælens øjne. 
Foredrag med Anastasia Ladefoged Larn. Cand. mag.

Senmiddelalderens kristendom i Europa er præget af en ny type folkelig vækkelse. For i den periode er det ikke længere kun lærde mænd, men også kvinder fra mange forskellige samfundslag der kommer til orde. Engelske Margery Kempe og spanske Teresa af Avila er blot nogle af denne tids stærke kvindelige stemmer. Deres slagkraftige og poetiske tekster er ikke bare enestående historiske kilder til forståelse af tidens forestillinger om autoriteter, ægteskab og kirkeliv, men også oversete litterære mesterværker, der er med til at introducere en helt ny genre i vesteuropæisk litteratur: autofiktion.

Anastasia Ladefoged Larn. er Cand. mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i fransk og middelalderkundskab. Forlagsredaktør på Kristeligt Dagblads Forlag og ekstern lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.