Du er her: 
fredag01mar2019

Drop ind dåb

fredag01mar2019 kl. 15:00 - 20:00

Drop ind dåb i Hvidovre Kirke

Fredag den 1. marts mellem kl. 15 og 20, står folkekirkepræster klar til at modtage alle, der har lyst til at blive døbt. Man skal have billedlegitimation og sit CPR-nummer med. 

Når man kommer til kirken, bliver man budt velkommen og får udleveret en blanket, man skal udfylde. Den skal afleveres samtidig med at man viser billed-ID og CPR-nummer, så man kan blive registreret og få sin dåbsattest. Derefter vil man have en samtale med en præst, før selve dåben. 

Man er meget velkommen til at tage andre med som vidner til dåben, og vælger man at komme alene, er der frivillige og ansatte i kirken, som gerne er vidner. 

Hvis man er under 18, skal man have en forælder med.