Du er her: 
lørdag29sep2018

Kirkehøjskoles emnedag med far og søn i Avedøre Kirke

lørdag29sep2018 kl. 10:00 - 15:00

Som det vil være mange bekendt er vi i folkekirken vant til og glade for at have Far og Søn på programmet. Det har vi også – far og søn på programmet – på Hvidovre 

Kirkehøjskoles emnedag. Det er dog ikke den højeste Far og Søn (læs Gud og Jesus), vi direkte har inviteret. Vi må ”nøjes med” lidt mindre, med faderen professor Jørn Henrik Petersen og hans søn professor Anders Klostergaard Petersen. 

Som overordnet tema er valgt ”Fra chimpanser til Luther og videre til velfærdsstaten – set i lyset af religion og kristendom.” 

Sønnen begynder med sit foredrag, der har titlen ”Fra religion og kristendom til moderne velfærdsstat: Om chimpanser, kristendom, religion, samfund og velfærdsstat.” Efter frokosten er det så faderens tur til at tale over emnet ”Luthers teologi, det relationelle menneske og velfærdsstaten.” Kirkehøjskolen tør godt garantere for, at det bliver en spændende temadag med et højt fagligt niveau, men vi er også helt overbeviste om, at der kommer en morsom og fornøjelig dag ud af ”familiesammenføringen” af far og søn i Hvidovre – og deres møde med deltagerne. Man betaler kun 50 kr. for maden, der leveres af Hjertetræet. Alle er velkomne til dagen og til at deltage med spørgsmål til og diskussionen med de to professorer.

Tilmeldingen sker til sognepræst Niels Christian Poulsen  på tlf.nr. 2161 7802 eller mail ncp@km.dk. Tilmeldingsfristen for deltagelse i spisningen kl. 12.00 er mandag den 24. september. 

Prisen er 50 kr. eksklusiv drikkevarer. 

Kirkehøjskolen er et samarbejde mellem de fire folkekirker i Hvidovre