AKTUELT
NYT MENIGHEDSHUS
PLANTEGNING
GUDSTJENESTER
KIRKEBLAD
AKTIVITETER
Legestue
Fredagsklub
Juniorkonfirmand
Pige- og drengekor
Koncerter
Kultur på tværs
Familietorsdag
Sogneeftermiddage
Sogneaftener
NAVNE & ADRESSER
Præster
Kirkekontor
Sognemedhjælper
Organist
Kirketjenere
Man mener, der har der været begravelser på Hvidovre Kirkegård omkring 850 år tilbage. Det ældste gravmæle er dog først dateret 1756. De bevarede gravminder tilhører de velstillede familier på egnen, da fattige folk satte et enkelt trækors over deres døde, som hurtigt gik til i vejr og vind.
Hvidovre kirkegårds ældste del er omgærdet af en mur fra 1787 bestående af kampesten og vingetegl. Muren erstattede et dige af løst opstablede kampesten, som dog ofte skred ud. Selv efter der kom en mur om kirkegården, hører man om op til året 1835, at køerne græssede på de græs- og blomsterbevoksede grave.
Kirkegårdens oprindelige hovedindgang var i østmuren, mens den store port, ligporten mod syd, blev brugt til at bringe de døde ind på Kirkegården. Der har sikkert også været indgange fra nord og vest, men på grund af udvidelser i flere omgange, senest i 1950erne, er disse låger forsvundet.
Da kirkegården har haft gode udvidelsesmuligheder på grund af beliggenheden i udkanten af landsbyen, er der bevaret mange gravminder fra en tid, hvor fyldige inskriptioner på gravstenene fortæller historie.
Med den store befolkningstilvækst efter krigen opstod behovet for endnu en kirkegård i Hvidovre. Derfor blev Risbjerg Kirkegård indviet i 1965 til at betjene alle sogne i Hvidovre Kommune.
ut/to
KIRKEGÅRDENS RESTAURERING
Da det er vanskeligt at komme rundt med maskiner på den gamle del af kirkegården, besluttede man i 90erne, at kirkegården skulle omstruktureres med bredere og mere fremkommelige stier. Inden denne beslutning kunne komme til udførelse, var man nødt til at stoppe for begravelser og urnenedsættelser på den gamle del af kirkegården, hvilket er forklaringen på, at mange gravsteder ligger øde hen.
Efter menighedsrådsvalget i år 2000 blev planerne revurderet med det resultat, at man ville gå mere nænsomt frem, sådan at den gamle stistruktur kunne bevares.
Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen arbejder derfor i disse år på at få genoprettet kirkegården, hvor den var blevet forfalden. Blandt andet skal buksbomhækkene genplantes, hvor de er gået ud, der skal være grønt bunddække i en del af gravstederne, som gartnerne på kirkegården passer. Der, hvor maskinerne ikke kan komme til, omdannes kistegravstederne til urnegravsteder. Rundt om kirken er der kommet markstensbelægning, som ofte ses omkring middelalderkirker og flere stier har fået en fast grusbelægning.
Hele restaureringen kommer til at strække sig over nogle år især af økonomiske årsager, men også fordi man er afhængig af årstiderne, når der skal plantes.
Planerne med at skaffe nemmere adgang til kirke og kirkegård er nu udført i samarbejde med Kirsten Lund Andersen, idet der er etableret en åbning i muren mod Femagervej. Endnu mangler belysning og beplantning indenfor muren.
ut/to
Medlemmer
Stående udvalg
Referater
Mødeplan
OM KIRKEN
Kirkens historie
Kirkegårdens historie
Kapellets historie
Registrerede gravminder
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kirkebil
Kirkekaffe
Fødsel
Navngivning
Navneændring
Dåb
Konfirmation
Vielse
Bisættelse
Begravelse
LINKS
INTERNT